De simple skridt, efter et dødsfald.

Det er ikke kompliceret at stå for en begravelse eller bisættelse og kremering, uden en bedemand. Men processen er beskrevet så mange forskellige steder, at det i sin mangfoldighed, og divergerende formuleringer, begynder at lyde kompliceret. Så her er de få enkelte nødvendige punkter man skal igennem, med mere dybdegående beskrivelser for hvordan man skal gøre dem, eller i nogle tilfælde, kan, gøre dem.

En læge skal lave en dødsattest
Køb en kiste og muligvis en urne
Lav anmodning om begravelse eller ligbrænding
Læg liget i kiste, og kør den til et kapel eller kistehotel
Kisten skal begraves, eller kisten skal brændes og asken skal nedsættes eller strøs

Hvilke ønsker havde den afdøde? Hvis det er muligt, så snak om hvad den døende har lyst til, og skriv det meget gerne ned. For så slipper man for at gætte på hvad der ville være det rigtige, og om det man gør er godt nok, eller “passende.” Og hvis den afdøde f.eks ønskede askespredning, så er det lidt nemmere hvis dette ønske ligger skriftligt. Det er dog stadig simpelt nok at søge om det, så skal man blot skrive en erklæring, på tro og love, om at det var den afdødes ønske.

En læge skal lave en dødsattest. Det sker højst sandsynligt som en naturlig del af processen, da folk sjældent dør i Danmark uden at sundhedsvæsenet allerede er involveret i en vis grad. Hvis dødsfaldet er sket i hjemmet, kan vagtlægen eller den praktiserende læge lave attesten. Den bliver lavet digitalt, og man kan godt få en kopi hvis man har brug for det af andre grunde, men det er ikke nødvendigt for selv at fortsætte med anmodning om begravelse eller ligbrænding.
Læs mere om dødsattest på borger.dk

Anmodning om begravelse eller ligbrænding
Kirkekontoret/folkeregisteret har egentlig fået meddelelsen om dødfaldet fra dødattesten, men de mangler at få at vide hvad de efterladte videre planlægger at gøre. Der skal også skrives en kontaktperson i anmodningen, og det er denne person der senere bliver kontaktet af skifteretten.
Det haster ikke, men gør det helst inden 2 hverdage.
Man skal oplyse om der skal holdes en højtidelighed, og hvor og hvornår den finder sted. Jeg har aldrig hørt om nogen der har fået problemer fordi denne oplysning var upræcis, og højtideligheden ikke er helt færdig planlagt endnu. Så der er ingen grund til at være nervøs for at udfylde denne formular. Det er denne formular man normalt betaler bedemanden for at udfylde, med de oplysninger man giver til det indledende møde.

Med en fuldmagt i hånden, går bedemanden med sit Erhvervs MitId ind på samme hjemmeside, og udfylder formularen for dig.
Anmodningen ved Personregisteret/Kirkeministeriet udfyldes her.

Liget skal lægges i en godkendt kiste, og transporteres
Rækkefølgen for dette punkt er ikke vigtig, og man kan vente med at gøre det til lige inden bisættelse eller kremering, eller man kan gøre det allerede inden “Anmodning om begravelse eller ligbrænding” sendes. Det afhænger nok mest af hvor liget befinder sig, og om det ligger godt og køligt der.

Hvis døden er indtruffet på hospital, hospice eller plejehjem så vil man på naturlig vis komme i kontakt med plejepersonale som gør liget klar til at blive lagt i kisten, eller klar til at få andet tøj på. Sker det hjemme, vil man få hjælp af hjemmeplejen, hvis man ønsker det. Mange familier vil have medlemmer eller bekendte som er uddannet i sundhedssektoren, og det er også en nærliggende måde at få hjælp, hvis det er grænseoverskridende selv at røre sin afdøde kære.

Når liget er vasket og evt. påklædt skal det lægges i en kiste, som kan bruges til enten kremering eller begravelse. Forskellen er i materialevalg og styrke, fordi en kremerings kiste skal indeholde så lidt metal som muligt, og en begravelses kiste skal have et låg der kan holde til jordtrykket. De kister vi sælger her er godkendt til enten kremering, begravelse eller begge dele.

Kisten skal begraves, eller kisten skal brændes og asken skal nedsættes eller strøs
Her er en liste over krematorier i Danmark, det er kun der man kan brænde en kiste.
Det er ikke på nogen måde et krav at en kiste med et lig skal transporteres i en rustvogn eller bedemandsbil. Man kan køre kisten i en kassevogn, på en trailer, med bagsæderne nede, eller på enhver anden måde der ikke er usømmelig omgang med lig. Der findes én sag, hvor en person kørte med sin døde far bag på sin Harley gennem Fredriksund, og han fik en bøde på 2000kr. Men det er også et ret ekstremt tilfælde, for han havde samtidig lavet et aftale om at sælge billederne af denne tur, for at betale for begravelsen. Jeg kender ikke til andre domme eller anklager.
Så kort sagt, der er reelt ikke noget lovkrav til transporten. Det er helt op til hvad man selv har lyst til, eller hvad den afdøde ønskede sig. Og på krematoriet ser de ikke skævt til at man har lånt en lukket trailer fra Bauhaus eller Elgiganten, man er ikke den første, og helt sikkert ikke den sidste.

Mindehøjtidelighed hjemme eller religiøs ceremoni?
Der er uendelige muligheder hvis man vil have en sidste højtidlighed, og der er ikke nogen regler for hvad man skal bede om tilladelse til. Hvis f.eks kirken er involveret, så tager man kontakt til sit kirkekontor. Der kan man også aftale at kisten står i deres kapel til ceremonien. Det ville bedemanden også skulle aftale, og de har ingen specielle privilegier. Skulle det ikke være muligt at have kisten til at stå i kapellet, så findes der de hyggeligt navngivne, “kistehoteller”, forbundet med alle krematorier.
Hvis man afholder en højtidelighed hjemme eller i et forsamlingshus eller lignende, så kan kisten sandsynligvis være i krematoriets kistehotel ind til højtideligheden, og så kører man kisten tilbage til krematoriet bagefter. Man kan godt møde op i deres åbningstid med en kiste, uden foregående aftale, og bede om en kremering. Men hvis man har brug for at have en plads i deres kistehotel, så er det behageligt at aftale det på forhånd, så man ikke kører forgæves.

Hvis der er tale om en mindehøjtidelighed udenfor kirken, så giver det også mening for mange, at vente til man har urnen med asken klar. Det tager generelt op til en uge, men Krematoriet vil gerne give dig et tidspunkt. Og så kan man f.eks holde mindehøjtideligheden i forbindelse med askespredning, eller urnenedsættelse.

Hvis den afdøde havde ønske om askespredning eller askedeling, så skal man søge om det i “Anmodningen om begravelse eller ligbrænding”, så det kommer helt naturligt i det skridt. Det er simplest hvis det ønske er skrevet ned, men kan stadig tillades, hvis det var et udtrykt ønske, man har vidnet. Faktisk er det ikke en nødvendighed at sende dokumentation for ønsket sammen med “Anmodningen”, men fint at have det klar, skulle man blive bedt om det.

Uden ellers på nogen måde at opfordre til at nogen gør noget ulovligt eller uden tilladelse, så findes der ikke nogen straf for at sprede asken i sin have, på stranden eller i skoven. I stedet for at grave urnen ned på kirkegården, eller strø den 200 meter fra kysten, som er det man ellers problemfrit kan få tilladelse til.
Jeg fortolker den manglende straf, som at vi som samfund, heller ikke mener det er meget forkert at gøre det.

Nærvær og omkostninger
Der er nok ingen der glæder sig til dagene lige efter et dødsfald. Der vil være uvante termer, opgaver og følelser, og hvis man ikke magter at stå med det alt sammen, så vil jeg råde alle til at få hjælp af familien, en god ven, eller en bedemand. Gode bedemænd vil også tilbyde at hjælpe med de opgaver du ikke selv magter, men lade jer selv stå for det I har lyst til.

Man skal ikke undervurdere nærheden, og sorgbearbejdelsen, i som familie og vennekreds, selv at stå for de få nødvendige dødsritualer og opgaver. At håndtere liget selv, og afmystificere livets slutning. Få samfund er mere berørings angst end vores, og desværre nok i nogle tilfælde, fordi vi har økonomisk råd til at fremelske det. Hvilket betyder at man ofte ser på dem der står for det hele selv, som nogle der ikke har råd, eller ikke har villet ofre nok penge, på et sidste farvel.

Det synes jeg er synd, for de to ting bør ikke høre sammen. Det at man selv står for alt, uden bedemand, betyder heller ikke at man er bedre end dem der har brug for en bedemand. Jeg holder dog på, at hvis man har overskud til at ordne enkelte eller alle opgaver selv, så vil man se tilbage på oplevelsen, og få styrke af den.

Det er ikke muligt at dø gratis, og det er der måske heller ingen der forventer.
Man kan søge om Begravelseshjælp. Det tildeles på baggrund af værdierne i boet, og hvornår den afdøde er født, og om der er efterladte børn. Så der er flere tal i det, som kan ses her.
Men, hvis afdøde havde værdier for over 54.300kr, er alt andet ligegyldigt, og man er kun berettiget til “minimumsbeløbet” eller standard begravelses hjælp. Det er 1.050kr for personer født før 1/4 1957, og 10.450kr hvis afdøde var under 18år.
Hvis man godt selv ved at afdøde har værdier for over 54.300kr, så er der ingen grund til at vente og få dokumentation fra skifteretten, og man kan blot søge om “minimumsbeløbet”. Dette er 2024 tal, men du kan læse mere om beløbsstørrelserne, og lave ansøgningen her.

Så hvorfor er det så dyrt at dø?
De bedemænd der annoncerer med f.eks “Bisættelse uden ceremoni – 15.000kr” (eller lignende), inkluderer sjældent alt. Og jeg har aldrig set at kremeringen er inkluderet, selvom de første 10km af kørsel i rustvogn dertil nok er.

Kremering koster f.eks omkring 2480-4094kr, afhængigt af krematorie, og man skal også selv have købt en kiste samt urne. Begravelse og gravsted kan koste både mere og mindre. (Man må også gerne lave sin egen urne og kiste, og det er ikke vanskeligere end som så, men de skal godkendes)

Men man kan lade være med at betale for de praktiske ting, man selv kan gøre (alt andet end begravelsen eller kremeringen), og så holde omkostningerne nede, eller bruge flere penge på det der virkelig betød noget for den afdøde, måske et mere varigt minde.
Jeg har aldrig hørt hørt om et menneske, der insisterede på at der ikke måtte spares noget, og familie og venner ikke måtte udføre det praktiske. Jeg har dog haft mange samtaler med folk der mener det modsatte.

Jeg håber du har fundet den hjælp og de oplysninger du søgte. Ellers er du velkommen til at tage kontakt, eller udveksle meninger og erfaringer med andre der har været gennem processen, i denne private facebook gruppe.

Kærlig hilsen, Jakob Schrøder