Your cart is currently empty!
Bisættelse eller begravelse, uden bedemand.
Her kan du læse dig til hvad det indebærer at planlægge og udføre en bisættelse eller begravelse, uden at involvere en bedemand.
Det vil nok ikke overraske nogen, at man kan spare mange penge ved at stå for alt selv. Men det overrasker mange hvor ukompliceret det er, og hvor meget mere hyggelig og personlig afskeden kan blive, når man involverer familie og venner. Uanset hvor dygtig en bedemand, vil det jo altid være en udefrakommende, i jeres sorg.
Find alle de nødvendige oplysninger for selv at tage kontakten til det offentlige, samt kirken eller kapellet og krematoriet, her på siden.
Her kan du også købe en kiste godkendt til kremering eller begravelse, samt urner i flere forskellige prisklasser.
Find styrken i selv at tage styrring
Her får I et overblik over de nødvendige opgaver, og hvordan de kan udføres. Men det er ikke noget man behøver at stå med alene. De fleste der netop er ramt af et dødsfald, har det rigtig godt med at påtage sig enkelte simple opgaver i forbindelse med minde højtidelighed eller simpelthen det logistiske i transport af kiste. Så uddeleger alt det I har lyst til. Det giver noget at fokusere konstruktivt på, og det vil få venner og familie til at føle sig hjælpsomme.
Konventioner, tabu, berøringsangst, ansvar og forventninger… der er mange gode og dårlige grunde til at man overlader alt det ukendte og mystiske vedrørende et dødsfald til en bedemand. Men det er faktisk slet ikke er så mystisk, og måske endda en hyggeligere afsked, når man står for bisættelse og kremering, eller begravelsen selv, uden bedemand.
Hvad kunderne siger?
De siger ikke så meget endnu, for selvom vi kun sælger kister og urner fra en gammel velrenommeret dansk kistefabrik, så er det helt nyt vi sælger dem direkte til private. Men hvis du har haft en oplevelse med selv at stå for en bisættelse eller begravelse, som andre kunne have gavn af at læse, så skriv til os. Så kommer den til at stå her.
Hvad er processen for at købe en kiste og urne hos jer?
Du køber og betaler din kiste og evt. urne i vores webshop.
Derefter modtager du en email med ordre bekræftelse, hvor du også får adressen på dit afhentningssted, og en midlertidig kode så du kan låse op og hente din kiste, når det passer dig.